Kære alle naboer,
Tak for en god generalforsamling, og dejligt at sommeren er over os. De betyder at vi kan komme mere ud, få mere sol og bruge vores dejlige have og terrasser.
Generalforsamlingen
Tak for en velafholdt generalforsamling med en god debatlyst. Der blev vedtaget en ny andelskrone, og godkendt det forslag om at foreningen skal have foretaget en brandsikkerhedsvurdering. Dette sidste er godt i gang.
En bestyrelse blev valgt, og vi har nu startet vores bestyrelses år.
Referatet fra generalforsamlingen ligger på hjemmesiden, og alle har fået omdelt en kopi til postkassen.
Faldstammeprojektet
Vi har igangsat faldstammeprojektet, men der er ikke bekræftet nogle datoer endnu for hvornår Proline forventer at opstarte projektet. I vil blive nærmere informere når vi ved mere.
Facadeprojektet
SWECO har foretaget deres rådgivning, og det er nu op til bestyrelsen og andelsforeningen at tage de endelige valg og beslutninger.
10. Maj | Vi fik præsenteret SWECO’s evaluering af tilbuddene for facadeprojektet. |
16. Maj | Vi lagde alt materiale fra SWECO på hjemmesiden for at dele mest muligt med jer som måtte være interesseret. |
26. Maj | Vi indkalder alle til info møde for at præsentere tilbuddet og høre om bestyrelsen har overset noget – og om hvilken stemning der er for kombination af tilbuddet til en lånoptagelse. |
14. juni | Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med ét punkt at få godkendt hvilket lån foreningen skal optage til at lave facaderenovering og evt. udskifte vinduer |
Efter godkendelse af lån, vil vi derefter forvente at projektet vil gå i gang til foråret 2023. Tilbudsgiverne er stillet at de kan starte renoveringen ultimo marts 2023.
Ekstraordinære generalforsamling
Tirsdag d. 14. juni afholdtes den ekstraordinær generalforsamling med det formål at få optagelsen af et lån godkendt så vi kan igangsætte den nødvendige facaderenovering.
Der var en livlig debatlyst også denne aften, hvilket vidner om at andelsforeningen har en sund interesse i hvordan vi bruger vores penge.
Der blev godkendt at optage et fastforrentet kontaktlån til at lave facaderenoveringen. Der blev ikke godkendt et lån så udskiftningen af vinduerne også kunne foretages.
Bestyrelsen vil således hurtigst muligt få lånet optaget inden renten evt. skulle stige igen.
Sommerferien er over os
Bestyrelsen holder sommerferie i Juli måned – vi har således bestyrelsesmøde 28. juni og igen den 30. august.
Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer – og tak for et indtil nu godt bestyrelsesår.
Sommerfest 2023
Book allerede nu din kalender til næste års sommerfest. Det bliver lørdag den 10.06.2023.
Vi havde en helt fantastisk aften i haven – med god mad og masser af drikkevarer.
Og den succes ønsker vi at gentage!
De bedste hilsner – Mads, Brian, Mathias, Lasse og Dorthe